DIY-DETALJER
Glem alt om klæbrige papiretiketter der skal lægges i blød før de kan gnubbes af med varmt opvaskevand. De smarteste syltetøjsetiketter skrives nemlig direkte på krukken!
En hvid Posca-pen fungerer perfekt mod en mørk baggrund, som indholdet oftest danner. Posca-pennen sidder godt fast på overfladen og dækker desuden fremragende på glas, og derfor er den god at bruge til at skrive etiketter til saft og syltetøj. Farven forsvinder uden problemer når du sidenhen vasker den tomme beholder. Hvis du er lidt usikker på hånden når du skriver, så kan du nemt gnide skæve eller grimme bogstaver af og starte forfra!
Hvis krukker og flasker skal flyttes rundt, så kan etiketter, der er håndskrevet med en Posca-pen, selvfølgelig godt blive en smule slidte og ujævne i kanterne. Hvis du gerne vil opnå en mere permanent farve, kan du i stedet vælge penne til porcelæn og/eller porcelænsmaling, som hærdes i en ovn efter farven er tør. Efter hærdning kan beholderne nemt vaskes rene i hånden. Denne metode er perfekt hvis du plejer at tilberede den samme slags saft, syltetøj og marmelade hvert år og derfor ved, at glassene vil indeholde det samme igen og igen. Hvis du har en hemmelig familieopskrift du altid plejer at bruge, så kan du endda skrive selve opskriften som en indholdsfortegnelse på bagsiden af krukken. Den færdige krukke eller flaske kan dernæst bruges som en fin sommergave til venner og familie.