Gratis fragt ved køb over 499,-

    Sikker betaling

    30 dages returret

    Miljøcertificeret

    Gratis fragt ved køb over 499,-

    Sikker betaling

    30 dages returret

    Miljøcertificeret

Grydelapper af gamle jeans

DIY-DETALJER

Grydelapper af gamle jeans

Grydelapper af gamle jeans

Gamle slidte jeans er perfekte at bruge til en masse forskellige projekter, og de smukt slidte baglommer passer f.eks. perfekt som grydelapper til grillsæsonen.

Gamle jeans er ofte ekstra smukke, når de er slidte, men nogle gange bliver de så ødelagte, at de ikke længere kan bruges - heller ikke som shorts. Men lad endelig være med at smide dem ud af den grund! Både nyt og slidt jeansstof er et fantastisk materiale, der kan anvendes til en lang række genbrugsprojekter! Hvorfor ikke lave dine gamle cowboybukser om til sommerens flotteste grydelapper og bordskånere?

Klip dine jeans ud i firkantede stykker (du kan med fordel bruge baglommerne). Du skal klippe dine slidte bukser ud i fire lige store firkanter for at lave et par grydelapper. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan du bruge nyt denimstof til den ene side af grydelappen.

Klip derefter lige store firkanter ud af grillfor. Du skal bruge en eller to firkanter til hver grydelap alt efter hvor tykke de skal være, samt afhængig af hvor stærk en symaskine du har adgang til.

Sæt lagene sammen med nåle og sy sømmene med tråd i samme farve som på dine jeans, der normalt er syet med gul eller orangefarvet tråd. Følg sømmene således at grillforet sys fast.

Hvis du bruger to lommer (dvs. én på hver side) vil du måske gerne undgå, at sømmen fra den ene side kan ses på den anden side. I så fald kan du i stedet sy et tyndt lag bomuld (såkaldt bomuldsdomestik) fast på bagsiden af hver del og derefter zigzagge de to dele sammen.

Klip benene på dine jeans ud i lange strimler, der skal bruges som kantbånd. Forsøg at klippe dem så lange som muligt. Normalt er det nemmest at klippe diagonalt for at få så lange strimler som muligt.

Sy strimlen fast på grydelappen ret mod ret hele vejen rundt langs kanten. Fold derefter kanten ind og sy den fast efter samme princip som når du syr skråbånd fast. Pres den færdige grydelap med et strygejern således at kanterne er lige og sy derefter en søm et par millimeter fra den pressede kant. Lad båndet fortsætte udefter og sy den sammen som en løkke i enden, der sys fast med zigzagsting.

Blive inspireret til at skabe