Gratis fragt ved køb over 499,-

    Sikker betaling

    30 dages returret

    Miljøcertificeret

    Gratis fragt ved køb over 499,-

    Sikker betaling

    30 dages returret

    Miljøcertificeret

Ørering med flagermus

DIY-DETALJER

Ørering med flagermus

Ørering med flagermus

Når oktober lakker mod enden, kommer de flagrende – flagermusene. På denne tid af året kan de ses i alverdens dekorationer, så hvorfor ikke som en ørering lavet af ægte sortoxideret sølv?

Halloween er ensbetydende med klassiske symboler, hvor flagermusen har indtaget sin selvskrevne plads blandt græskar, heksehatte og kranier.

En lille flagrende flagermus som ørering passer til både unge og gamle og fungerer som en sjov detalje, når Halloween står for døren.

Silhuetten af en flagermus kan tegnes på mange forskellige måder, så start med at skitsere din ønskede form på et stykke papir.

Husk at flagermusens silhuet skal have et lille hul at hænge i. Figuren må meget gerne hænge en smule skråt i stedet for helt lodret, så husk at være opmærksom på vægtfordelingen.

Når du er tilfreds med din skitse klippes silhuetten ud og tegnes derefter over på en tynd sølvplade.

Rids ligeledes silhuetten ind i sølvoverfladen, således at den forbliver synlig hvis blyantstregerne bliver slørede, når du arbejder med sølvpladen.

Brug en guldsmedesav til at save flagermus-silhuetten ud. Sav så præcist som muligt, men efterlad hellere lidt ekstra materiale end for lidt. Du kan nemlig sagtens file ekstra sølv væk på et senere tidspunkt, men ikke tilføje mere!

Hvor det er nødvendigt, files silhuetten med små diamantfile, så alle kanter får bløde buer.

Bor et lille hul til selve ørekrogen med en Dremel og et lille bor.

Hvis du vil gøre sølvet en smule skålformet, kan du med fordel bruge et stykke træ som underlag. Start med at slå kuglehammeren mod træet, indtil der dannes en lille hulning. Heri placeres den lille flagermus-silhuet. Slå derefter forsigtigt med mange lette slag indtil du har formet metallet til en let skålform.

Nu skal flagermusen oxideres sort. Hæld en lille smule varmt vand i en lille glasbeholder og dryp et par dråber oxidationsmiddel i det varme vand. Dyp flagermusen og ørekrogen i oxidationsmidlet indtil sølvet er blevet oxideret sort. Husk at du skal bruge en sølvtråd som værktøj, og at du ikke må dyppe andet i selve oxidationsmidlet.

Skyl smykket af og tør det rent med et stykke køkkenrulle når flagermusen er blevet helt sort.

Blive inspireret til at skabe