GUIDE
Lav små huse og juletræer i keramik og oplys den lille by af keramik med fyrfadslys eller en lyskæde.
trin 01.
Udrulning
Rul leret ud i 5-8 mm tykke plader. Lad leret hvile et par timer, og skær derefter vægge og tage ud.Brug små, færdige kageforme (eller lav dine egne forme af tyndt, blødt metalbånd 5071-1194) til at stanse vinduer og døre ud.
trin 02.
Vægge
Når væggene er ”læderhårde” (dvs. robuste men stadig let fugtige) føjes de sammen med lerslikker (instruktioner til fremstilling af lerslikker finder du under Inspiration: Tips og Teknikker).
trin 03.
Tag
Sæt tagdelene fast på samme måde.
trin 04.
Juletræ
Du kan forme et juletræ omkring en kegle af pap. Rul et papir rundt om keglen og tegn formen af, hvorefter papiret kan bruges som skabelon.
trin 05.
Form
Dæk papkeglen med en plastikpose så lerjuletræet kan løsnes fra keglen, og form træet omkring keglen. Sæt kanterne sammen med lerslikker.
trin 06.
Huller i juletræet
Lav små huller i juletræet med et bor eller et hulstempel. Lad leret tørre helt og polér derefter kanterne og hullerne med en kniv, efterfulgt af sandpapir og til sidst en fugtig svamp.
trin 07.
Forglødning og glasering
Forglød delene når de er helt tørre. Derefter kan de glaseres ved enten at stryge glasuren på med en pensel eller ved at fortynde glasuren en anelse med vand og derpå dyppe delene eller overhælde dem med glasur.
trin 08.
Aftørring
Sørg for at tørre glasuren grundigt af bunden på de forskellige dele (gerne et par millimeter op ad kanten) - ellers brænder glasuren sig fast i ovnen. Tør af med en fugtig svamp. Brænd delene ved 1020 grader.