GUIDE
Udskift nisserne og englene i juletræet og pynt i stedet op med små, søde filtede dyr i uld. Her har vi nålefiltet en pingvin, en ræv, en isbjørn og en lille ugle.
trin 01.
Styroporkugler
Brug to styroporkugler til kroppens og hovedets grundform. Sav et stykke af den ene kugle der skal fungere som kroppen. Læg derefter et tyndt lag uld over sammenføjningen og filt kuglerne sammen.
trin 02.
Pingvin
Filt først et hvidt ansigt og derefter et sort hoved ovenpå ansigtsformen. Filt ligeledes et lag grå uld på kroppen. Filt to separate vinger og et næb og filt dem fast på pingvinen. Filt øjne af sort uld fast eller fastgør et par møbelsøm som øjne. Klip et fint halstørklæde af filt og bind det rundt om pingvinens hals. Vi brugte farverne natur, sort og mørkegrå.
trin 03.
Ræv
Filt hoved og krop sammen med orange uld (i farven curry). Filt et hvidt område på maven. Filt en separat afrundet kugle og filt den fast på hovedet som næseparti. Byg videre med mere uld i orange (curry) for at skabe en flot hovedform med lidt hvidt under hagen. Filt en sort kugle fast som næse og filt derefter ører og hale fast. Filt øjne af sort uld fast eller fastgør et par møbelsøm som øjne. Klip et fint halstørklæde af filt og bind det rundt om rævens hals.Vi brugte farverne natur, curry og sort.
trin 04.
Isbjørn
Filt styroporkuglerne sammen med uld i farven hvid/natur. Filt en rund kugle til et større næseparti der filtes fast på hovedet. Filt en separat sort næsekugle og filt den fast på næsepartiet. Filt desuden to ører og to poter. Filt øjne af sort uld fast eller fastgør et par møbelsøm som øjne. Klip et fint halstørklæde af filt og bind det rundt om isbjørnens hals. Vi brugte farverne natur og sort.
trin 05.
Ugle
Filt et hvidt ansigt og en grå mave. Filt derefter hele bagkroppen og form en fin kant rundt om ansigt og mave med brun uld. Filt to små hornlignende ører i brun uld der filtes fast på hovedet. Filt et lille næb. Filt øjne af sort uld fast eller fastgør et par møbelsøm som øjne. Klip et fint halstørklæde af filt og bind det rundt om uglens hals. Vi brugte farverne natur, mørkegrå, brun, curry og sort.