GUIDE
Skab et smukt mønster med stempler som du selv har designet ved hjælp af Softcut. Brug dit mønster til at trykke på stof og sy derefter en unik stofpose. Alternativt kan du trykke mønstret direkte på en stofpose, du allerede har liggende i gemmerne derhjemme. Tænk hvor charmerende det bliver med en fin og farverig pose til dette års påskefejring!
trin 01.
Tegn og skær ud
Brug en blød blyant til at tegne en silhuet på bagsiden af papiret. Tegn derefter konturerne af på Softcut-pladen. På denne måde overføres motivet til Softcut-materialet, således at du kan skære dit motiv ud. Følg stregerne omhyggeligt rundt langs hele motivet. Brug først en linoleumskniv og derefter en skarp hobbykniv til at skære motivet ud.
trin 02.
Stempling af motiver i farve
Vælg en eller flere farver eller skab en unik nuance ved at blande forskellige farver. Brug derefter en roller til at sprede farven på en plade af glas eller akrylplast. Når rolleren er belagt med en jævn farveoverflade, overføres farven til stempelmotivet. Læg derefter designet mod stoffet og tryk hårdt og jævnt i et stykke tid. Løft forsigtigt stemplet væk fra overfladen og lad motivet tørre. Når du har fyldt stoffet med tryk som ønsket skal stoffet tørre helt. Derefter fikseres farven med et strygejern.