GUIDE
trin 01.
Sav
Sav stykker af en rundstok til dine figurer (her har vi brugt en 30 mm rundstok). Du kan med fordel starte med at tegne en skitse på et stykke papir for at beregne målene på alle delene, så de bliver som ønsket.
trin 02.
Opstilling
Stil figurerne op men vent med at lime delene sammen til efter de er blevet malet.
trin 03.
Mal
Mal alle delene med malerfarve.
trin 04.
Lim
Når malingen er tør limes delene sammen (krop, hoved og lysholder). Sørg for at lysholderen limes fast så den er helt lige. Slib en smule maling af de overflader, du limer sammen, for at sikre at limen fæstner bedre, og at lysestagen dermed bliver mere stabil. Undgå ligeledes at lave for høje figurer; de skal kunne stå sikkert og stabilt for at gøre dem brandsikre. For at gøre dem endnu mere sikre kan du ligeledes lime dem fast på en større plade.