GUIDE
Klip, klip, dyp, dyp, færdig! Så nemt er det at lave disse charmerende nisser og snemænd. Når du alligevel er i gang med dyppevoks og lyspenne kan du også lige lave et sødt paddehattelys! Pynt derefter lysene med en glad besked fra det samme transferark.
trin 01.
Klip transfermotiver ud
Klip dit motiv og din tekst ud med afrundede kanter og læg delene i lunkent vand i ca. 30 sekunder. Lad derefter dit motiv glide af beskyttelsespapiret og over på lyset. Tryk al fugt væk med et stykke køkkenrulle.
trin 02.
Dypning
Smelt dyppevoksen over et vandbad eller i en smeltedigel med sider, der kan fyldes med vand. Når voksen er smeltet blandes rød farvepigment i. Tjek farven ved at dyppe et restlys i massen og lade voksen størkne. Hæld varmt vand i så overfladen kommer højere op i den kande eller det kar, du bruger. Det er vigtigt at vandet er varmt (dvs. ca. 60 grader), for ellers risikerer du, at den varme voks sprøjter op, når du hælder vandet i. Voksen lægger sig automatisk ovenpå vandet. Vær opmærksom på at overfladen ikke hæver sig for højt op så voksen løber ud over kanten når du sidenhen dypper lysene.
trin 03.
Sorte hatte
Bland sort dyppevoks og dyp ”snemændene” så de får sorte hatte.
trin 04.
Lyspen
Fortsæt med at dekorere de søde nisser og snemænd med lyspenne.