GUIDE
trin 01.
Støb hvide kuglelys
Fyld smeltekandens væg med ca. 2 dl vand og hæld støbemassen i. Varm kanden direkte på en varm kogeplade til massen er smeltet. Placér en væge i formens hul, fastgør vægen og forsegl med hæftemasse. Stik den medfølgende nål gennem vægen i højde med formens kant, så vægen holdes stram og får en lige form. Hæld støbemassen i formen. Beskyt underlaget da det næsten er umuligt ikke at spilde. Når massen størkner, trækker den sig sammen og falder en smule sammen. Efter et stykke tid dannes der et hul i midten, som fyldes med mere støbemasse så lyset får en glat overflade i bunden.
trin 02.
Dup grødet støbemasse på lyset
Når massen er størknet (4-8 timer ved stuetemperatur eller 2-5 timer i køleskabet) fjernes hæftemassen, lyset trykkes ud af formen og vægen klippes til. Opvarm lidt støbemasse, indfarv den med hvidt pigment for at få en flot snefarve og lad den derefter afkøle under omrøring. Når massen får en grødet konsistens dyppes svampen i massen, der derefter duppes over hele lysets overflade. Jo grovere porerne er på svampen og jo koldere massen er, desto grovere bliver overfladen.
trin 03.
Fine snebolde
Efter du har duppet massen på lysets overflade ser lyset ud som en snebold.