Gelli Arts Gel Printing Plate er en geléplade, der er fremstillet af syntetisk gelatine. Med denne plade kan du nemt lave dine egne tryk (såkaldte gelprints eller gelétryk). Teknikken kaldes gelprinting eller jelly print men kan også gå under navnene monoprint eller gelatinetryk. Det er en fantastiske metode til at udvikle barnets kreativitet og fornemmelse for farve og form. Gel Printing Plate kan anvendes sammen med akrylmaling, akrylpenne, forskellige typer ink samt tekstilfarve. Du kan bruge alle former for papir (dog ikke glansfuldt fotopapir) og tilmed trykke på stof. Sådan kommer du i gang med gelprint: Fjern beskyttelsesarket og tryk en klat akrylmaling ud på overfladen. Brug derefter en rulle til at påføre tynde lag akrylmaling, lag for lag. Tryk dernæst et ark papir mod den våde maling. Lad arket tørre et lille stykke tid og løft derefter forsigtigt det ene hjørne. Hvis selve trykket følger med, kan du forsigtigt begynde at fjerne arket. Hvis ikke skal du vente lidt længere og prøve igen. Lav mønstre ved hjælp af forskellige værktøjer og materialer som f.eks.: · Gummipensler og gummiskrabere · Stencils og stempler · Bobleplast og snore · Blomster, blade, knapper og meget mere! Du kan også eksperimentere med forskellige farvemedier såsom akrylmaling, Posca-penne, blæk og tekstilfarver for at give dine print et helt unikt look. For at løfte al malingen af pladen skal du lade malingen tørre helt og derefter påføre et tyndt lag maling over det tørre lag. Tryk papiret fast mod pladen og lad det tørre i 5-10 minutter. Al maling følger nu med når papiret løftes af! Opbevar din gelplade i pakken mellem to ark kopipapir for at holde den i så god stand som muligt. Hvis du vil rengøre pladen mere grundigt kan du bruge babyolie, babywipes eller bred pakketape til at fjerne genstridige rester af maling.