Citadel-maling er højkvalitets, vandbaserede og giftfrie akrylmalinger, der er specielt udviklet til maling af Warhammer-figurer i plast, men kan også med fordel anvendes på andre objekter af plast, resin og metal. Deres unikke formulering gør dem både nemme at bruge og alsidige til forskellige maleteknikker. Sortimentet indeholder flere typer maling med specifikke egenskaber, der hjælper hobbyister med at opnå professionelle resultater. Disse malinger tørrer hurtigt, typisk inden for 10–15 minutter under normale forhold (stuetemperatur og lav luftfugtighed). Dette gør det muligt hurtigt at påføre flere lag uden lange ventetider. BASE-maling: Base-maling har et højt pigmentindhold, hvilket giver en god dækning og et solidt fundament for videre maling. De er ideelle som underlag, især når man bygger farver og nuancer op trin for trin. LAYER-maling: Layer-maling er designet til at give en glat, mat finish og bruges primært til at påføre lag og skabe detaljerede højdepunkter. Ved at påføre flere tynde lag kan man bygge subtile overgange og levende farveeffekter. DRY-maling: Dry-maling har en tykkere konsistens end andre Citadel-malinger og er specielt udviklet til tørbørsteteknikken. Tørbørstning er en metode, hvor man bruger en næsten tør pensel til at påføre maling på hævede detaljer på modeller, hvilket hurtigt fremhæver strukturer og skaber kontraster. For det bedste resultat anbefales det at bruge pensler af høj kvalitet, og vi tilbyder et bredt udvalg af pensler til formålet. Husk at fortynde malingen med vand efter behov for at undgå klumper og sikre en jævn påføring. Kombiner forskellige typer Citadel-maling for at skabe dybde, kontrast og realisme i dine figurer. Citadel-maling gør det nemt at opnå imponerende resultater, uanset om du er nybegynder eller en ern maler.